Udvikling af metode til bestemmelse af oliedråbestørrelse i mayonnaise at KMC AMBA

KMC erstatter æg i mayonnaise med stivelse, og kvaliteten og stabiliteten af mayonnaisen er vigtig. En mayonnaise er en olie-i-vand-emulsion, og størrelsen af oliedråberne er et udtryk for, hvor stabil emulsionen er. Vi bestemmer i dag oliedråbestørrelsen vha. laserdiffraktion, men denne metode måler størrelsen af samtlige partikler i mayonnaisen, og vi får derfor ikke et ordentligt billede af størrelsen på oliedråberne.

Vi forestiller os, at der skal udvikles en metode, hvor en computer via billedbehandling af et mikroskopibillede identificerer oliedråberne blandt de andre ingredienser, tæller og bestemmer størrelsen af dem.

Disse resultater skal sammenlignes med resultater fra laserdiffraktionen, som efterfølgende evt. skal justeres, så vi får mindst mulig påvirkning fra stivelseskornene, og hovedsagligt ser på størrelsen af oliedråberne.

Vi måler oliedråbestørrelsen vha. laserdiffraktion, men får vi et reelt billede af oliedråbestørrelsen, eller er der for stor påvirkning fra andre ingredienser i mayonnaisen?

Vi forventer svar på, om vores nuværende metode er retvisende, eller om en justering af metoden er nødvendig.

Attention: Often you need a pre-approval from your university or study counsellor, to be sure that projects or thesis found on AU Job- og Projektbank can be accepted as part of your education. Please contact the right entity in due time to ensure that you're picking the right project.