Systemadministrator at Forsvarets Efterretningstjeneste


Er du vores nye systemadministrator og har du mod på at blive udfordret i en af Vestens mest dynamiske efterretningstjenester, så læse videre
Vi søger en kollega, der brænder for komplekse teknologiske løsninger og er nysgerrig på at lære nyt.
Hvis du samtidig vil være med til at sikre stabil drift og udvikling af nogle af vores mest kritiske systemer? Så er det måske dig Forsvarets Efterretningstjeneste har brug for.
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du kommer til at arbejde i team bestående af forretningsfolk, it-folk og leverandører. Du vil i det daglige arbejde med en stor variation af teknologier, nogle du kender og nogle der vil være nye for dig.
Vi vil bestræbe os på, at du bliver fagligt udfordret på dagligt basis. Du vil møde engagerede kollegaer, der ser et formål med at arbejde for Danmarks sikkerhed. Derudover få du mulighed for at arbejde med it i en dynamisk efterretningstjeneste. En mulighed du ikke får andre steder.
Du og din baggrund er vigtig
Du administrere i dag it systemer eller platforme som forretningen er dybt afhængige af og ved hvad det vil sige at sikre en god service. Du værdsætter mulighederne for at sætte dig ind i komplekse teknologier og evner at analysere, optimere og fejlsøge på tværs af applikationer, services, databaser og infrastruktur.
Vi interesserede i ansøgere som bl.a.:
  • Har erfaring med Linux på et administratorniveau
  • Har erfaring med at scripte i et eller flere formater som eksempelvis JavaScript og Python
  • Har erfaring med GitHub og Jenkins
  • Har erfaring med proaktiv anvendelse af overvågningsværktøjer
  • Værdsætter muligheden for at tilegne sig ny teknologisk viden

Fortæl os hvad du kender til, hvad din erfaring er, samt hvad du gerne vil blive dygtigere til. Vi forventer ikke, at du mestrer alt, men vi har en forventning om, at du ligesom os, er drevet af en ambition om at tilegne sig ny viden hver dag.
Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.
Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 23. januar 2022.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted fra uge 5 og stiler mod en ansættelse fra 1. april 2022. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 2215, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.
Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Remember to mention that you found this position on AU Job- og Projektbank