Salgskoordinator til Visma e-conomic at Visma


Vi leder efter endnu en struktureret og serviceorienteret salgskoordinator til vores fantastiske salgsafdeling. Så hvis du brænder for de koordinerende og administrative processer, altid har det kølige overblik, og får energi af at hjælpe kollegaer såvel som kunder, så er der gode chancer for, at det er lige præcis dig vi mangler!
Som salgskoordinator hos os kan du forvente en varieret hverdag, hvor du skal holde tungen lige i munden, da vi tit har mange bolde i luften på samme tid. Du skal trives i at arbejde selvstændigt samt struktureret, og sætte en ære i altid at følge tingene til dørs - så intet tabes på gulvet.

Dine primære opgaver og ansvarsområder

Vil være at tage hånd om alle henvendelser fra vores kunder og partnere. Du skal være med til at sikre, at alle får en god oplevelse, når de arbejder sammen med Visma e-conomic - i alle faser af kunderejsen. Du vil være det første ‘point of contact’ for vores nye kunder og samarbejdspartnere, og det er din fornemste opgave at give kunderne en oplevelse af at være i trygge og kyndige hænder. Herudover vil du arbejde tæt sammen med dine kollegaer i salg, hvor du vil agere sikkerhedsnet på de administrative opgaver og interne ad-hoc projekter.

Vores team

Hos Visma e-conomic får du muligheden for at arbejde sammen med nogle ekstremt dedikerede kollegaer, som alle har en fælles passion for at ændre den måde danske virksomheder arbejder med regnskab. Vi tror på at teamwork, og det at have det sjovt er forudsætninger for at skabe fantastiske resultater.
Du vil blive en del af vores voksende marketing- og salgsafdeling, hvor vi har fokus på leadgenerering, konvertering og salg. Til daglig vil du arbejde i vores nyetablerede Growth team sammen med ambitiøse kollegaer med ekspertise i hvert deres område. Udover at arbejde tæt sammen med de andre teams i afdelingen, vil du også have en bred berøringsflade med resten af organisationen.

Dine personlige -og faglige egenskaber

  • Du er glad for mennesker, menneskelig kontakt og er god til at kommunikere
  • Du har en brændende lyst og vilje til at gøre en forskel for vores partnere samt kunder, og god service ligger i dit DNA
  • Du ser muligheder frem for problemer
  • Koordinering, struktur og overblik kendetegner dig
  • Du er pålidelig og samvittighedsfuld, og ‘respekt’ er en kerneværdi for dig
  • Du har en høj stresstærskel, og trives i en travl hverdag
  • Du har flair for IT og online værktøjer

Vi tilbyder

  • Et professionelt og engagerende arbejdsmiljø
  • En stærk og støttende team-kultur
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø
  • Firmabetalt pension samt sundhedssikring
  • Et nyt kontor i Carlsberg Byen med Meyers kantine og Café

For at søge stillingen skal du sende os dit CV sammen med en motiveret ansøgning. Stillingen ønskes besat den 1. november 2021 eller snarest derefter. Jobsamtaler bliver afholdt løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sales Manager, Alexander Geisler, på alexander.geisler@visma.com.

Visma e-conomic

Visma e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 150.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning.
Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

Remember to mention that you found this position on AU Job- og Projektbank