Netcompany

Engineering & Technology

1,001 followers

Security oriented Student Assistant at Netcompany

Lyder begreber som blue-teaming, threat intelligence og threat hunting, spændende? Og vil du være en del af et dedikeret sikkerhedsteam, som arbejder med at beskytte og sikre samfundskritiske løsninger i et komplekst IT-miljø? Så er det dig, vi søger som vores nye studentermedhjælper i Netcompany.

Arbejdsopgaver og teknologier
Netcompany Operations er en veletableret og ambitiøs driftsorganisation med ca. 160 teknikere, der er ansvarlige for alt fra samfunds- og forretningskritisk applikationsdrift til håndtering af infrastruktur i topmoderne datacentre og i public cloud. Kunderne spænder fra mindre private virksomheder til store offentlige projekter. Vi er ikke interesserede i drift for driftens skyld, men arbejder med drift ud fra en vision om at gøre en forskel for vores kunders forretning, hvorfor vi forventer, at du har lyst til det samme.

Som Security oriented Student Assistant vil du blive en del af Netcompany Operations og vores sikkerhedsteam, der består af otte dygtige og engagerede kolleger. Du vil som studentermedhjælper medvirke til, at vi proaktivt kan opdage og rettidigt reagere effektivt på evt. trusler, der kunne opstå i interne såvel som kunders forretningskritiske løsninger. I samarbejde med sikkerhedsteamet vil du medvirke til, at vi får udnyttet vores SIEM-løsning optimalt samt overvåget og sikret vores løsninger.

Indenfor sikkerhed vil threat hunting, forensic, incident response og rådgivning være nøgleord, der beskriver din hverdag. Dine arbejdsopgaver bliver blandt andre at:

  • Undersøge, udvikle og vedligeholde sikkerhedsalarmer i SIEM-løsning.
  • Assistere drift-teams med undersøgelse af mulige sikkerhedshændelser.
  • Undersøge og implementere nye overvågningskilder.
  • Udvikle og vedligeholde værktøjer til sikring og overvågning af servere.

Om dig

  • Du er interesseret i sikring og overvågning af IT-miljøer, herunder Linux/Windows.
  • Du er i gang med en bachelor, kandidat eller diplomingeniør indenfor IT, teknik eller lignende.
  • Du har programmeringserfaring med Python og gerne andre programmeringssprog.
  • Du anvender viden fra det nationale og globale trusselsbillede i threat hunting sammenhænge.
  • Du behersker dansk samt engelsk i skrift og tale.

Vi sikrer din udvikling!
Du får et forspring, når du begynder din karriere i Netcompany, allerede imens du læser. Vi tager ansvar for din udvikling, og vi vil løbende skrue op for niveauet i takt med, at du udvikler dig. Det giver dig de bedste kort på hånden, når studiebøgerne bliver lagt på hylden. Samtidig kan du lære af de bedste, for du kommer til at arbejde tæt sammen med nogle af de dygtigste i branchen, som du kan sparre med og spørge til råds.

Ingen prioriterer det sociale højere end os
I Netcompany har vi et unikt sammenhold, og der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Vi tilbyder en lang række forskellige klubber og foreninger indenfor både sport, brætspil, E-sport og kulturliv. Derudover nyder vi at mødes på vores ugentlige fredagsarrangementer, til firmafester og teamevents. Mulighederne er mange, da vi tror på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt sammen.

Send os en ansøgning
Din ansøgning, cv og karakterbevis skal uploades til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan opnå og opretholde PET sikkerhedsgodkendelse.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.