Trainee til karriere i e-mobility at Sperto

Her er en enestående chance til dig, der forstår, at du har de bedste karrieremuligheder i en iværksættervirksomhed i rivende udvikling. For hvis du kommer med på toget i starten og yder en god indsats, så kan du meget let blive en central person i organisationen.

Sperto – Danmarks åbne ladenet til elbiler – er ladebranchens disruptor. Vi tilbyder opladning af elbiler til rimelige priser uden oprettelse eller abonnement. Vi er startet for 3 år siden og har nu over 100 offentlige ladepunkter. Snart har vi dobbelt så mange. Derudover har vi kunder blandt virksomheder, kommuner, boligforeninger samt på konsumentmarkedet.

For at imødekomme den store efterspørgsel fra alle sider har vi brug for flere folk af den rigtige støbning, der vil med på rejsen med iværksætteri, personlig og faglig udvikling.

Vi søger en person, der selvstændigt kan arbejde med salg og markedsføring. Derved forstår vi ikke en ”super-sælger”. Det handler derimod om, at du kan tilegne dig et indgående kendskab til vores produkter og formidle de tekniske samt kommercielle fordele til vores kunder. Så sælger vores produkter nemlig sig selv. Vi har i øjeblikket rigeligt at gøre med at svare på forespørgsler. Men det er vigtigt for os at målrette indsatsen mod det mest spændende kunder.

Ud over direkte afsætningsorienterede opgaver, får du en helt unik chance for indsigt og medvirken i strategiske processer og beslutninger i virksomheden. Det faglige og personlige udviklingspotentiale for den rette kandidat er derfor stort i denne stilling.

Kvalifikationer:

  • en videregående kommerciel eller teknisk uddannelse
  • kommerciel og teknisk forståelse
  • struktureret, ansvarsbevidst og initiativtagende personlighed
  • sans for detaljen, deadlines og punktlighed
  • udadvendt og i stand til at håndtere kunder og leverandører professionelt
  • ambitiøs og parat til at yde en indsats ud over det sædvanlige
  • skriver korrekt dansk og taler/skriver engelsk
  • kørekort B

Det vil være en stor fordel, hvis du har kvalifikationer inden for el eller IT. Vores forretning er naturligvis gennemsyret af IT lige fra ny hjemmeside, markedsføring på sociale medier til driftssystemer, netværksopsætninger, integrationer osv.

Vi forventer, at du har et minimum af erhvervserfaring i forvejen. Du vil selvfølgelig få masser af oplæring og sparring fra ledelse og kolleger. Men vi forventer generelt, at vores medarbejdere kommer med forslag til løsninger frem for problemer. Det er således helt afgørende, at du er en person, der tager ansvaret for egne opgaver og resultater!

Vilkår:
Tidsbestemt traineeforløb på 18-24 måneder, der bliver aflønnet i henhold til kvalifikationer. Derefter gode muligheder for fastansættelse, hvis præstationen tilsiger det.

Kontakt:
Find mere information om Sperto på www.sperto.dk. Send CV med vellignende billede samt eksamensbeviser og meget kort ansøgning til et@sperto.dk.