Deloitte Denmark

Multiple industries

8,196 followers

Kan du sætte form og figur på økonomistyringen i den offentlige sektor? at Deloitte Denmark

Som studentermedhjælper bliver du en del af Finance & Performance Public, hvor du vil bidrage til at drive, optimere og transformere økonomiorganisationer i den offentlige sektor. Vi sætter en ære i at frigive dit fulde potentiale, hvorfor du blandt andet får tildelt en Talent Manager, som fra starten er med til at sætte mål og rammen for din udvikling.

Vi er Danmarks førende rådgiver og implementeringspartner inden for økonomi- og virksomhedsstyring i den offentlige sektor. Vores opgaver spænder bredt fra udvikling af strategien og de overordnede rammer for økonomistyringens tilrettelæggelse til organisering af økonomifunktionen samt design og implementering af processer.

Du bliver en del af et ambitiøst og ungt miljø med ca. 40 andre studentermedhjælpere på tværs af Deloitte Consulting, der mødes regelmæssigt til erfaringsudveksling og sociale arrangementer. I hverdagen arbejder du side om side med erfarne kollegaer og projektledere, der støtter dig og lærer fra sig.

Spændende opgaver venter på dig
 
  • Du bliver tilknyttet et af vores mange kundeprojekter, hvor du samarbejder med vores konsulenter. Her vil du blandt andet bistå med databehandling, analyser, udvikling af præsentationsmateriale og udarbejdelse af rapporter. 
 
  • Du får en hverdag med stor variation, hvor projekterne både kan omhandle digital transformation, modellering og simulering samt optimering af finans-, økonomi- og regnskabsprocesser.
 
  • Derudover vil du også beskæftige dig med interne opgaver, f.eks. planlægning og eksekvering af rekrutteringsarrangementer samt udarbejdelse af internt materiale til undervisning og udvikling.
      
Du har følgende kompetencer og erfaring
 
  • Du er enten ved at afslutte din bacheloruddannelse eller er i starten af din kandidatuddannelse inden for studieretningerne cand.merc., cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol. eller matematik-økonomi.
 
  • I forbindelse med din uddannelse har du opnået rigtig gode faglige resultater, og du har måske allerede relevant erfaring med dataanalyse, økonomistyring og regnskab fra et tidligere eller nuværende studiejob.
 
  • Vi forventer, at du er analytisk stærk og elsker at arbejde med tal. Du er god til kommunikation og formidling både mundtligt og skriftligt. Du kan sætte dig ind i andres situation og forstår de udfordringer, der kan være forbundet med at få forskellige interesser til at mødes.

Klik på knappen Apply ovenfor, hvis du er klar til at blive en del af vores team. Send din ansøgning, cv og karakterudskrift fra din bachelor- og kandidatgrad samt andre relevante dokumenter. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende. Derfor anbefaler vi, at du ansøger så hurtigt som muligt.

Venligst kontakt Seniorkonsulent Kasper Lind Hougaard på 93 93 64 06 eller Senior Manager Niels Poulsen på 22 20 21 60, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!