Er du klar til 100 dages lønnet praktik i afdelingen for Entreprisestyring i Vejdirektoratet? – så kig her! at Vejdirektoratet

Sorry, this job has expired.

Som ingeniørpraktikant i Vejdirektoratet arbejder du med opgaver, der skaber værdi i danskernes hverdag. Du vil blive en del af et erfarent og fagligt stærkt hold, og du vil få mulighed for at udvikle dig i flere faglige retninger.

Din arbejdsdag/dine arbejdsopgaver

Du kommer til at arbejde med de daglige driftsopgaver på statens veje. Du skal blandt andet arbejde med økonomi, ordreopgaver ved entreprenøren samt tage stikprøver af kvaliteten af entreprenørens arbejde. Du vil deltage i byggemøder og sikkerhedsmøder, og herudover deltage i det daglige samarbejde med kollegaer og entreprenører.

Du bliver introduceret til bygherrens økonomiske styring af entrepriser, herunder behandling af entreprenørens krav og aconto begæringer.

Din profil

  • Du er ikke bange for at tage fat, og du kan selvstændigt kaste dig ud i opgaverne
  • Du kan bruge teorien fra studiet i dine daglige arbejdsopgave
  • Du har en nysgerrig tilgang til Vejdirektoratet som arbejdsplads og er interesseret i, hvad vi laver på vejområdet
  • Du kan begå dig på dansk både i tale og skrift

Om os

I Entreprisestyring Øst er vi et hold af engagerede medarbejdere, der lægger vægt på både de faglige og de sociale kompetencer. Vi trives i en uformel atmosfære, hvor vi godt kan have det sjovt, mens vi udfører professionelt arbejde.

Vi udfører entreprisestyring på Vejdirektoratets drifts- og anlægsprojekter på statens vejnet øst for Storebælt og følger opgaverne i marken sammen med entreprenører, trafikanter, naboer og myndigheder.

Løn og ansættelsesvilkår

Din forventede opstart er den 1. februar 2020 eller snarest muligt derefter.

Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen og du vil få løn efter IDA’s vejledende satser for praktikanter.

Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen for Entreprisestyring Øst på adressen Toldbuen 6, 4700 Næstved eller på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng).

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du er studerende og kan fremsende dokumentation herfor. Det er også et krav, at du har et gyldigt kørekort (kategori B).

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kim Heidemann Jansen på mail kbja@vd.dk eller telefon 2272 5467.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest søndag den 10. november 2019. Vi forventer at afholde samtaler i uge 46.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.