Aarhus Universitet

Multiple industries

1,924 followers

Er du kommende praktikant i AU’s Erhvervsstab? at Aarhus Universitet

Expires in 5 days

Brænder du for samarbejde mellem private virksomheder, offentlige institutioner, studerende og forskere? 

Som praktikant i Aarhus Universitets Erhvervsstab får du mulighed for at prøve kræfter med dagligdagen i en travl, strategisk og dynamisk stab, så du kan styrke og udvikle dine analytiske færdigheder og formidlingsevner.

Erhvervsstaben rådgiver og understøtter universitetets øverste ledelse i at opfylde målsætningen om øget eksternt samarbejde mellem universitet og hhv. virksomheder og offentlige institutioner. Det sker bl.a. gennem udarbejdelse af strategiske analyser, indgåelse af strategiske rammeaftaler og udvikling af universitetets eksterne samarbejde.

Du vil få faglige udfordringer såvel som træning i selvstændigt arbejde med konkrete opgaver i samarbejde med dynamiske kollegaer. Opgaverne er blandt andet

  • Mødeforberedelse, sagsfremstillinger og præsentationer for universitetsledelsen
  • Research- og analyseopgaver
  • Referent på møder
  • Opfølgning på beslutninger

Du vil komme til at arbejde med følgende områder

  • Aarhus Universitets strategi for samarbejde
  • Samarbejde med store samt små- og mellemstore virksomheder
  • Samarbejde med offentlige institutioner, herunder kommuner og ministerier
  • Iværksætteri
  • Diverse projekter så som erhvervssamarbejder for studerende, AU Challenge, alumnesamarbejde samt kommunikation og herunder LinkedIn

Hvad tilbyder vi?

Praktikperioden vil foregå som et projektorienteret forløb, som giver dig indblik i hele projektcyklussen, hvor du bliver tilknyttet flere kolleger. Du vil gennem praktikperioden få en medarbejder som mentor, der løbende vil vejlede dig, tilpasse nye udfordrende arbejdsopgaver samt følge op på dit læringsudbytte undervejs.

Praktikperioden kan være fra 1. februar 2020 til og med 30. juni 2020, men vi er fleksible. Stillingen er ulønnet.

Hvad kommer du med?

Vi forventer, at du er kandidatstuderende på statskundskab, uddannelsesvidenskab, medievidenskab eller på en anden relevant uddannelse og har interesse for samarbejde mellem universitet, virksomheder og offentlige institutioner, og at du samtidig:

  • Har stærke analytiske kompetencer og kritisk sans
  • Har gode formidlingskundskaber
  • Kan arbejde både selvstændigt og være holdspiller
  • Har gå-på-mod og gerne griber nye opgaver
  • Har evne til på kort tid at tilegne dig ny viden og sætte den spil
  • Løser store såvel som små opgaver med ildhu
  • Trives i et uhøjtideligt socialt miljø med dynamiske kollegaer.

Der lægges vægt på faglige resultater såvel som andre relevante erfaringer.

Er du interesseret?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV samt relevante karakterudskrifter senest den 28. oktober 2019 kl. 12. Søg stillingen via "Ansøg Nu"-knappen.
Ved yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte AC-fuldmægtig Lea Vad Brændgaard på lvb@au.dk eller +45 4086 6265.

Vi forventer at indkalde til samtaler i uge 41, og ansøgerne får endelig besked inden udgangen af oktober.

Deadline: 28. oktober 2019 kl. 12.00

Vi indkalder løbende til samtale.

Arbejdssted: Aarhus

Kontaktperson: Lea Vad Brændgaard

Company overview