Praktikant til PR/kommunikation/medlemsservice/events at Dansk-Tysk Handelskammer

Dansk-Tysk Handelskammer tilbyder løbende fuldtidspraktikantstillinger i vores medlemsafdeling, hvor der arbejdes med PR/kommunikation/medlemsservice/events. Praktikstillingerne har en varighed af 5-6 måneder. 

Inden for PR/kommunikation/medlemsservice/events arbejdes der med kommunikationsopgaver som f.eks. udarbejdelse af publikationer og nyhedsbreve, servicering af Handelskammerets medlemmer og planlægning af events og arrangementer. 

Vi tilbyder dig

  • Afvekslende opgaver i et internationalt flersproget miljø
  • Teamwork med danske og tyske kollegaer
  • Frokostordning
  • Attraktiv arbejdsplads i Handelskammerets kontor på Kongens Nytorv
  • Løn eller erkendtlighed, afhængig af om du modtager SU

Dine arbejdsopgaver i medlemsafdelingen:

  • Deltagelse i planlægning og praktisk gennemførelse af større og mindre arrangementer
  • Telefonisk opfølgning i forbindelse med arrangementer og aktualisering af vores CRM-database
  • Diverse kommunikations-opgaver, bl.a. udarbejdelse af arrangementsrapporter, nyhedsbreve og oversættelser
  • Digital markedsføring i forbindelse med vores praktikantprojekt "Praktik i Tyskland"
  • Vedligeholdelse af Handelskammerets hjemmeside
  • Arbejde i vores CMS -system TYPO-3
  • Assistance ved hvervning af nye medlemmer og aktualisering af medlemsdatabasen
  • Researchopgaver og udførelse af praktiske ad hoc opgaver (frokost, hjælp ved lokaleudlejning)

Vi forventer, at du

  • Har meget gode tyske og danske sprogkundskaber
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og har sans for detaljen
  • Er interesseret i dansk-tyske erhvervsrelationer
  • Er fleksibel og kreativ, har gåpåmod og ikke er bange for at tale i telefon
  • Er fuldt fortrolig med Office-pakken
  • Godt kendskab til Adobe Creative Cloud programmerne et plus

Er du interesseret? Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV på tysk eller dansk. Lige nu søger vi praktikanter fra januar/februar 2020. Ansøgninger vurderes løbende.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

     image.php?id=79afee8f09ec361324955a95fe873ded&width=150&height=180&type=1

Nora Henriksen

nh@handelskammer.dk
Tlf.: 33 41 10 30

Ansøgningsfrist:

Løbende