Nykredit

Multiple industries

1,939 followers

Studentermedhjælper til Virksomhedsanalyse, København at Nykredit

Posted 1 month ago

 Sk%C3%A6rmbillede%202018-12-19%20kl.%2013.30.22.png

Dit kommende job  
Din primære arbejdsopgave er at arbejde med registrering af oplysninger på andelsboligforeninger, hvor en privatkunde ansøger om at belåne sin andelsbolig i Nykredit. I opgaven indgår, at du skal indtaste andelsboligforeningernes regnskabstal i vores systemer, læse generalforsamlingsreferater og vedtægter og kunne uddrage væsentlige oplysninger til registrering og beregning i vores systemer. Du får indblik i kreditprocesserne i en bank og er med til at sikre, at Nykredit foretager en korrekt kreditvurdering og rådgivning af kunderne.                          

Har du flair for regnskab, kan du senere komme til at arbejde med behandling af regnskaber til kreditvurdering af Nykredits erhvervskunder.

Din udvikling afhænger af din egen indsats, men vi hjælper dig med oplæring fra både erfarne studenter og vores analytikere. 
                                    
Din erfaring  
Du er i gang med HA-almen eller tilsvarende på en anden lang videregående finansiel uddannelse. Du har gode IT kundskaber, specielt inden for Office-pakken. Personligt forventer vi, at du er detaljeorienteret og arbejder struktureret, idet det er meget vigtigt, at opgaven løses korrekt hver gang. Årsagen er, at dit arbejde har indflydelse på, hvor stort et lån kunden kan tage i andelsboligen.
                                  
Du kommer til at arbejde tæt sammen med de andre studerende i afdelingen, så det er vigtigt, at du er god til at samarbejde. Du er løbende i dialog med vores kolleger på rådgivningscentrene, og vi forventer derfor, at du er god til at kommunikere– både mundtligt og skriftligt. Vi sætter pris på godt humør og en fleksibel indstilling.
                                          
Arbejdstiden er op til 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. 
                                 
Din nye arbejdsplads  
Virksomhedsanalyse er en afdeling i Kredit, der udover at lave registreringer på andelsboligforeninger har ansvar for rating af Nykredits erhvervskunder. Virksomhedsanalyse har desuden ansvaret for at udføre komplekse regnskabsanalyser på større erhvervs- og landbrugskunder. Vi er et uformelt, ungt og velfungerende team i et stærkt fagligt miljø. Vi har stort fokus på sparring samt faglig og personlig udvikling. Ud over de relationer, som dine arbejdsopgaver automatisk giver dig, bliver du en del af Nykredits studenternetværk på ca. 550 studerende. 
                                 
Er du interesseret?  
Søg jobbet via "ansøg nu" knappen. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt teamchef Brian Thorngaard Christensen, 44 55 23 85.
                                               
Husk at vedlægge ansøgning, CV og eksamenskarakterer.
          
Vi indkalder løbende til samtaler.
                            

Ansøgningsfrist: 1. februar 2019                 

Apply now

Company overview