Nykredit

Multiple industries

1,939 followers

Private Banker til Next Generation i Private Banking Elite at Nykredit

Posted 2 months ago

Vil du være en del af en succes og et strategisk vigtigt område i Nykredit, hvor vi har fokus på at accelerere vores vækst, og hvor din indsats er en vigtig faktor for at nå vores ambitiøse mål?

Next Generation  

Vi søger endnu en kollega til vores koncept Next Generation. Du skal være med til at sætte endnu større fokus på næste generation af unge mellem 18 og 35 år, som har meget formuende forældre.

Dit kommende job  

Dit fokus bliver at opbygge, fastholde og videreudvikle din egen kundeportefølje, der består af kunder, som har udsigt til en større formue på et senere tidspunkt i deres liv. Du brænder for at gøre en forskel for dine kunder, og vi søger dig som:

  • har indsigt og viden om behov for yngre kunder som eksempelvis studier i udlandet, investeringer for første gang eller arv
  • kan opbygge og skabe langvarige kunderelationer, der er kendetegnet ved høj tilfredshed
  • har erfaring med rådgivning af yngre formuende kunder
  • har en bankbaggrund kombineret med en HD eller lignende
  • vil være med til at give kunderne unikke oplevelser.

Du finder løsninger i fællesskab med dine kolleger  
Du er en udpræget teamplayer, der gerne inddrager specialister og kolleger i dine overvejelser og beslutninger, når det er den bedste løsning for vores kunder. Du motiveres af at sætte dig ind i kundernes behov, og du kan gøre kompliceret stof enkelt og forståeligt. Samtidig ved du, at tilgængelighed og fleksibilitet er afgørende for at skabe den særlige og eksklusive kundeoplevelse. Du brænder for segmentet og vil arbejde ihærdigt på at konceptet Next Generation udvikles og efterspørges.

Din nye arbejdsplads  

Private Banking Elite er en del af Wholesale og samarbejder bredt i organisationen. Vi har en kundestyret hverdag, hvor det er afgørende, at vi er til rådighed, når kunderne ønsker det. Alle kunder får en personlig rådgiver, der sørger for 100 % individuel rådgivning, formueoptimering og en Private Banking Elite-plan. Vi giver ubegrænset adgang til specialister, de bedste priser, de mest eksklusive kreditkort, VIP Services, professionel rapportering og Nykredit Private Banking Elite-arrangementer. I Private Banking Elite tilbyder vi kunderne det bedste, Nykredit kan levere. Og lidt til.
Læs mere på Nykredit.dk/privatebanking

Er du interesseret?  

Søg jobbet via "ansøg nu" knappen. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt kundedirektør Jens Jørgensen, 44 55 86 64 eller seniorrekrutteringspartner Tine Wilhelmsen, 44 55 57 89.

Ansøgningsfrist: 20. januar 2019

Apply now

Company overview