Student Assistant / Internal Communications hos KMD

Udløber i morgen

Da vores studentermedhjælper har fået praktikplads i udlandet, søger vi lige nu en ny kollega, der brænder for at prøve kræfter med den interne kommunikationsdisciplin og være med til at bygge kommunikationsbro på tværs af geografi og arbejdsområder.

Med kollegaer spredt ud på forskellige lokationer i primært Skandinavien og Polen er intern kommunikation et vigtigt bindeled mellem kollegerne, og vores formål er at klæde alle vores kollegaer bedst muligt på, så de har kendskab til KMD Group’s mål og retning.

Lyder det som noget for dig? Så læs med her: 

Om jobbet

Som studentermedhjælper i Intern Kommunikation får du erfaring med alt fra den daglige nyhedsformidling på intranettet (artikler, grafikker etc.), producere indhold til infoskærme og Yammer (vores interne SoMe kanal) samt deltage i forskellige interne kommunikationsprojekter både lokalt og på tværs af KMD Group.

Vores team består af fem kollegaer inklusiv dig, hvor vi arbejder tæt sammen omkring de forskellige kommunikationsindsatser. Vi er placeret på hovedkontoret i Ballerup, hvor vi hører hjemme i Communications-afdelingen, der udover varetager intern kommunikation også pressearbejde, SoMe, CSR og Public Affairs.

Vi tilbyder stor fleksibilitet i forhold til planlægning af din arbejdstid, men vi forventer, at du kan hjælpe os ca. 15 timer om ugen svarende til 2 hele arbejdsdage pr. uge - både her på kontoret og hjemmefra.

Om dig 

Vi søger en studentermedhjælper, der elsker at skrive, er klar til at tage det fulde ansvar for sine opgaver, og som er en stærk holdspiller. Vi tilbyder en stejl læringskurve, og du skal derfor have lysten og modet til at forlade din komfortzone og udvikle dig. Vores koncernsprog er engelsk, og det er derfor også vigtigt, at du både taler og skriver engelsk på højt niveau.    

Vi leder efter en holdspiller, der har en god sans for humor (det har vi nemlig) og nyder at bidrage til et team både fagligt og socialt.

Du må gerne være på 2. eller 3. år på bacheloren, men hold dig endelig ikke tilbage, hvis du lige er startet på din kandidatuddannelse.  

Om KMD 

Vi er ca. 3.000 kolleger i en virksomhed, der har spillet en afgørende rolle i udviklingen af det digitale Danmark. Vi var oprindeligt ejet af de danske kommuner og udviklede bl.a. NemID og e-Boks, som du måske kender fra din digitale hverdag. For to år siden købte den japanske teknologivirksomhed NEC Corporation os for at eksportere vores softwareløsninger til resten af verden samtidig med, at vi videreudvikler vores position i Danmark hos både offentlige og private kunder. Der er altså et solidt historisk fundament under KMD og en relativ ny ejer med globale ambitioner, som vi forventer, du har lyst til at være med til at understøtte.

Er du interesseret? 

Hvis du har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Darling, Head of Internal Communications, på mdf@kmd.dk / 51 80 11 63.

Sommerferien er lige om hjørnet, så ansøgningsfrist er 10. august 2022, men vi tjekker ansøgninger løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning og cv.  

KMD (an NEC company) is committed to provide equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire /cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, colour, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.