Account Manager til JS Profilm hos JS Danmark


JS Profilm søger en viljestærk Account Manager med et vildt drive til at indtage nye markeder og opbygge en kundeportefølje. Du har lysten til at sætte dit personlige præg på vores nyopstartede gren af virksomheden, som består af professionelle profilfilm.
Som Account Manager hos JS Profilm vil du samtidig blive en del af JS Danmark og deres salgsafdeling. Dit fokus vil være konstant at have øje for nye muligheder samt at identificere og kontakte potentielle kunder via telefonen med henblik på at formidle mulighederne for en resultatskabende film.
Vi forventer, at du er initiativrig og proaktivt arbejder med dine projekter fra start til slut. Du er kommunikerende og evner at håndtere flere bolde i luften samtidig. Det er vigtigt, at du er en selvstændig teamplayer og trives med både personlige og fælles mål.

Vi tilbyder dig

  • Mulighed for personligt ansvar og udvikling
  • Mulighed for at blive en del af en international medie- og kommunikationsvirksomhed, hvis succes er baseret på en anderkendt salgs- og lederuddannelse
  • Mulighed for at deltage i en international salgskonference med fokus på vidensdeling og best practice
  • En god fast løn og provision efter egen performance

Send din ansøgning og dit CV ved at klikke på ikonet herunder.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Karina Nguyen på tlf. +87325000 eller e-mail kng@jsdanmark.dk.
JS Danmark A/S blev stiftet i 1993 og er en del af den internationale medievirksomhed JS World Media, som er repræsenteret i 10 lande og har mere end 450 medarbejdere. Læs mere om JS Danmark på www.jsdanmark.dk.

Husk at nævne, at du fandt dette opslag på AU Job- og Projektbank