S360 søger Programmatic Praktikant til foråret 2020 hos s360

Udløber om 4 dage

S360 søger Programmatic Praktikant til foråret 2020

Drømmer du om et praktikforløb, hvor du kommer til at arbejde med udvikling, data og teknologi hos et digitalt marketingbureau med dygtige kolleger og  spændende opgaver? Så er det måske dig, vi leder efter som praktikant til vores programmatic team i Aarhus.

s360 er et prisvindende digitalt marketingbureau med +75 dedikerede medarbejdere. Fra vores kontorer i Aarhus, København, Kolding og Helsinki arbejder vi hver dag på at skabe vækst for vores kunder. Med afsæt i data og et stærkt samspil mellem vores specialister og kunder udvikler vi innovative, langtidsholdbare digitale markedsføringsstrategier. Vores kunder er ambitiøse virksomheder på tværs af mere end 30 forskellige markeder.

Vores tilgang indenfor Programmatic er altid at tage udgangspunkt i den individuelle kunde for at hjælpe dem med at opnå den maksimale performance inden for banner- og Youtube annoncering. Vi måler, dokumenterer, eksekverer og hjælper vores kunder til at forstå deres muligheder og begrænsninger.

Dine opgaver 

Du bliver en del af vores dygtige Programmatic Team, hvor dine opgaver vil være

  •  Oprettelse og booking af kampagner i Google Marketing Platform, Youtube, GDN og en række andre platforme inden for display- og videoannoncering
  • Oprettelse af tracking samt sporing i både Campaign Manager og Google Tag Manager
  • Analysering og optimering af kampagner ud fra indsigter og data, der er tilgængelig i de givne platforme
  • Dataanalyse og visualisering via dashboards i Google Data Studio
  • Oprettelse af personaer ud fra datapunkter og gøre dem visuelt præsentable
  • Udarbejdelse af målgrupper i CM, DV360 og GA360.

Læringskurven vil være stejl, men du vil være sammen med kolleger, der står klar til at lære dig grundigt op i dine opgaver, og derefter vil dine udviklingsmuligheder være mange. 

Hvem er du? 

  • Du brænder for digital markedsføring og arbejdet med teknologi og data. Vi forestiller os derfor, at du er i gang med en uddannelse inden for markedsføring, økonomi, kommunikation eller lignende
  • Du er god til at formulere dig på skrift, da der vil være en del dialog på mail 
  • Du er ikke bange for at blive kastet ud i arbejdet med analyse- og optimeringsværktøjer 
  • Du er struktureret og god til at danne dig et overblik
  • Du trives i et miljø med højt tempo, og hvor der er mange bolde i luften

Hvad tilbyder vi? 

Vi tilbyder et spændende og afvekslende praktikforløb, der klæder dig på til at arbejde med vores kerneområder. Du vil få frihed til at udfolde dig og masser af ansvar fra dag 1. Du kommer til at indgå i et ungt og dynamisk team, der brænder for at hjælpe kunderne og vil være med til at gøre en forskel for dem. 

Vi har fælles arrangementer og teambuilding i løbet af hele året, der sørger for, at sammenholdet og gejsten på arbejdspladsen er i top. Praktikperioden er ulønnet, men der er mulighed for fastansættelse efter endt praktik.

Omfanget af praktikken vil typisk være 4-5 måneder med opstart primo januar.

Søg stillingen 

Vi søger praktikanter til foråret 2020, og ansøgningsfristen er den  1. december 2019. Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat. Send ansøgning, cv og karakter  via "Ansøg nu" knappen, med teksten: ”Programmatic praktikant” …