S360 søger Programmatic Specialist til kontor i Aarhus hos s360

Udløber i dag

Programmatic Specialist søges til s360

Brænder du for digital marketing og for at arbejde med udvikling, data og teknologi med dygtige kolleger, så er det måske dig, vi leder efter til vores team i Aarhus. 

s360 er et prisvindende digitalt marketingbureau med +75 dedikerede medarbejdere. Fra vores kontorer i Aarhus, København, Kolding og Helsinki arbejder vi hver dag på at skabe vækst for vores kunder. Med afsæt i data og et stærkt samspil mellem vores specialister og kunder udvikler vi innovative, langtidsholdbare digitale markedsføringsstrategier. Vores kunder er ambitiøse virksomheder på tværs af mere end 30 forskellige markeder.

Om stillingen

Stillingen som Programmatic Specialist giver rig mulighed for at lære og dygtiggøre sig. Det er derfor vigtigt, at du kommer med stor motivation og lysten til at blive den bedste indenfor dit område.
Dine opgaver vil være

  • Planlægning og eksekvering af programmatic kampagner
  • Dataopsamling, analysering af data og afrapportering heraf 
  • Optimering af kampagner i Google Ads, Google Marketing Platform mm.
  • Udforming af leveringsstrategier på tværs af digitale mediekanaler
  • Samarbejde med vores øvrige afdelinger og dialog med både kunder samt øvrige stakeholdere

I takt med at du udvikler dig i jobbet, vil dit ansvar for kampagner, kundeansvar og udviklingen ligeledes øges. 

Hvem er du?

  • Du er uddannet inden for markedsføring, økonomi, forretningsudvikling eller lignende
  • Du har 1-3 års erfaring indenfor digital marketing enten via fuldtidsjob, studiejob eller praktik, og du er bekendt med de mest gængse termer og platforme indenfor digital markedsføring, som fx YouTube, Google Ads, Customer LTV, konverteringssporing og målgruppeanalyse
  • Du er struktureret, detaljeorienteret og brænder for det tekniske arbejde bag digital markedsføring
  • Du trives med at arbejde med data, og du har en analytisk tilgang til dit arbejde
  • Du er en holdspiller med høje ambitioner for både dig selv og dit team
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med kundekontakt og forstår værdien af gode kunderelationer. 

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag, men har du den rette indstilling og motivation, så vil vi gøre vores bedste for, at du bliver en af de dygtigste inden for området.

Hvad tilbyder vi?

Du vil være med til at præge udviklingen i et af Nordens største og hurtigst voksende digitale marketingbureauer. Du kommer til at indgå i et ungt og dynamisk team, der brænder for at være de bedste til det, vi gør. Vi tilbyder dig en udfordrende stilling, hvor du har unik mulighed for at være med fra idé over udvikling til eksekvering.

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads på Aarhus Ø i flotte lokaler med adgang til fitness, massage og lækker frokostbuffet

Søg stillingen

  • Løn vurderes individuelt efter kvalifikationer. 
  • Stillingen besættes, når den rigtige kandidat er fundet. 
  • Send en motiveret ansøgning og CV via "Ansøg nu" knappen

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Andersen, Head of Programmatic, på telefon +45 71 96 49 94.

Vi glæder os til at høre fra dig.