Bliv ekspert i tilfredshedsundersøgelser i praksis

Aarhus Kommune, Strategi og Udvikling

Praktikplads
Østjylland

En af Danmarks største arbejdspladser – og spændende erfaring til CV’et.

Kunne du tænke dig at være en central aktør i gennemførelsen af efterårets store kvantitative borgerundersøgelser i Aarhus Kommune?

Så er det dig vi søger som praktikant i Strategi og Udvikling.

En central opgave i efteråret 2017 er den store borgerundersøgelse, som er det centrale udgangspunkt for at evaluere hvorvidt organisationen lykkes med strategien.

Der er tale om et stort projekt, der involverer mange interessenter og hvor opgaverne spænder fra kommunikation, koordinering, procesbeskrivelse, undervisning og rekruttering til formidling og analyse af resultaterne. Din uddannelsesmæssige retning kan være både humanistisk og samfundsvidenskabelig.

Du vil blive udfordret både fagligt, strategisk og på den organisatoriske bane – og du tildeles en vejleder ved praktikkens begyndelse. Refleksion, læring og vigtig erhvervserfaring til CV’et.

Vi søger en praktikant, der:

  • Har overblik og god koordineringsevne
  • Arbejder struktureret og målrettet
  • Har lyst til at arbejde med forskellige opgaver – med snitflader til mange afdelinger og faglige profiler
  • Er nysgerrig, initiativrig og resultatorienteret, og brænder for at føre teoretisk forståelse ud i en praktisk og anvendelsesorienteret virkelighed
  • Er god til at prioritere sin tid, arbejde selvstændigt og kan hvile i et job, hvor dagens opgaver ikke nødvendigvis er tydelige fra start

Vi kan tilbyde:

  • En unik mulighed for at præge de aktiviteter som Aarhus Kommune fremadrettet skal arbejde med på alle organisationens niveauer
  • Mulighed for at få værdifulde erfaringer med projektledelse, stakeholder management og formidling af analyseresultater
  • Deltagelse i kurser om tilfredshedsmålinger, spørgeskemaopsætning og spørgsmålsformuleringer
  • Et job i et ungt team med højt til loftet
  • En fagligt og socialt velfungerende arbejdsplads med en uformel omgangstone
  • Arbejdssted i hjertet af Aarhus - på Rådhuset

Det er et krav, at du er aktiv studerende på kandidatdelen af en videregående uddannelse. Praktikantstillingen er ulønnet, men kan meritoverføres. Stillingen er på 37 timer/uge, og løber fra august til og med december 2017.

Ansøgninger evalueres løbende, og dette jobopslag fjernes når vi har fundet den rette praktikant, så send din ansøgning allerede i dag.

Arbejdssted: Rådhuset, Århus.

Hvis du har spørgsmål til praktikstillingen er du velkommen til at kontakte Thomas Kaalby Povlsen på tlf. 4185 7826.

Ansøgning, CV og kopi af relevante eksamensbeviser sendes på e-mail til:
med emnefelt ”Praktikant efterår 2017”.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, handicap, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg administrerer Aarhus Kommunes sundhedspolitik samt ældre- og handicappolitik. Vi er organiseret med en rådmand og direktør i spidsen for tre afdelinger, hvoraf den ene er Strategi og Udvikling. Budgettet for magistratsafdelingen er på netto 3,5 mia. kr., og vi er 7000 ansatte.


Løbende ansøgningsfrist

Praktikplads
Østjylland
Humaniora
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Data & analyse
Kommunikation & Media
Politik & Samfund


Opslag oprettet d. 19.04.2017, sidst opdateret d. 19.04.2017




Aarhus Kommune, Strategi og Udvikling - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Rådhuset
8000 Aarhus
Branche

Kommuner

Kommunerne er meget forskellige, men løser alle offentlige serviceopgaver inden for skole, ældrepleje, sundhed, veje og anlæg, kultur og anden borgerservice.

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.au.dk/job/994404/
Henvendelse om disse siders indhold: AU job- og projektbank

Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT