Initiativrig og ambitiøs praktikant

Mercuri Urval

Til Offentligt Team hos Mercuri Urval i Aarhus

Interesserer du dig for mennesker, ledelse og organisationer, og er du nysgerrig på at få et indblik i konsulentlivet, hvor du lærer af og arbejder tæt sammen med de dygtigste konsulenter i branchen?

ORGANISATIONEN
Mercuri Urval Danmark er et af verdens førende konsulenthuse, der med afsæt i kundernes behov leverer en bred palette af HR-løsninger. Globalt er vi ca. 800 dedikerede medarbejdere, og i Danmark er vi 130 ansatte fordelt på tre kontorer. Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at omsætte deres strategi og mål til handling og resultater. Det gør vi ved at arbejde med opgaver inden for rekruttering af direktører, ledere og specialister, individuelle lederudviklingsforløb, ledergruppeudvikling, organisationsudvikling, outplacement m.v. I det hele taget sikrer vi, at der er overensstemmelse mellem virksomhedens strategi og dens ressourcer.

STILLINGEN
Du vil blive en del af offentligt team i Aarhus, hvor vi på forskellige vis arbejder med udvikling af den offentlige sektor - især kommuner, regioner, staten samt uddannelses- og forskningssektoren. Som praktikant vil du indgå på lige fod med resten af teamet, og du vil arbejde tæt sammen med teamets konsulenter og researchere. Din hverdag vil variere både i indhold og form. Nogle dage vil du være fordybet bag skrivebordet andre dage rejser du land og rige rundt på diverse konsulentopgaver. Du vil få et bredt kendskab til den offentlige sektor, vores forskellige opgaver og kunder samt dyb indsigt i, hvad det vil sige at arbejde pragmatisk og skabe værdi i praksis.

Du kommer bl.a. til at beskæftige dig med:
• støtte og deltagelse i rekrutteringsprocesser, herunder test af kandidater, udarbejdelse af
kandidatvurderinger, referencetagning m.m.,
• procesfacilitering og -støtte i f.eks. kulturprocesser og ledelsesudvikling,
• kvalitative undersøgelser,
• diverse ad hoc-opgaver.

DIN PROFIL
• Du interesserer dig for mennesker, ledelse og organisationer
• Du har en interesse for den offentlige sektor
• Du læser på en relevant kandidatuddannelse (f.eks. statskundskab, psykologi, erhvervsøkonomi,
kommunikation, antropologi eller lignende)
• Du er blandt de bedste på dit studie
• Du er velformuleret både mundtligt og skriftligt
• Du er selvstændig, kan skabe overblik og have mange bolde i luften
• Du har lyst til at udvikle dig og udfordre dig selv og os på vores konsulentarbejde.

INTERESSERET?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores nuværende praktikant Line Møgelvang Villadsen på eller på telefon 4167 8243.

Upload din ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-03011).

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og indkalder løbende til samtale. Praktikperioden er fra den 1. september 2017 til og med den 31. januar 2018 eller efter nærmere aftale. Der er tale om en fuldtidsstilling, men vi er fleksible i forhold til dit studie.


Løbende ansøgningsfrist

Praktikplads
Østjylland
Human Resources
Humaniora
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
Data & analyse
Human Resources
Rådgivning & Support


Opslag oprettet d. 20.03.2017, sidst opdateret d. 20.03.2017




Mercuri Urval - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Branche

Rådgivning & Konsulentservice

Flydende arbejdstider, skiftende arbejdsgivere og hastige deadlines - men også høje lønninger og stadige udfordringer.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
http://www.mercuriurval.com/da/Countries/Denmark/

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


Henvendelse om disse siders indhold: AU job- og projektbank

Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)