Skarp AC-medarbejder til forvaltningen af EU’s strukturfonde i Erhvervsstyrelsen i Silkeborg

Erhvervsstyrelsen

Er du til digitaliseret sagsbehandling, administration og forvaltning? Er du dynamisk, resultatsøgende og effektiv, og kan du fastholde løsningsorientering under tidspres i en ind imellem uforudsigelig hverdag? Så er du måske vores nye kollega i Center for Regional Udvikling i Erhvervsstyrelsen.

Om stillingen

I Center for Regional Udvikling arbejder vi for at fremme vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark. Vi arbejder tæt sammen med bl.a. de regionale vækstfora, projektoperatører og -partnere, EU-kommissionen, organisationer, kommuner, andre ministerier og styrelser. Omdrejningspunktet er forvaltning og administration af EU’s strukturfondsmidler.

Vores strukturfondsforvaltning har rigtig travlt, og vi søger derfor en skarp kollega, som kan gøre en forskel på et eller flere af følgende områder:

  • opfølgning på strukturfondsprojekters fremdrift via projektredegørelser og projektregnskaber
  • kontrol af og dialog med projekter om udgifters projektrelevans og støtteberettigelse
  • brug af tilskudsadministrativt IT-system (TAS)
  • implementering af digitaliseret rapporteringsværktøj
  • varetagelse af kontakt til fondenes ”kunder” i bred forstand
  • varetagelse/formidling af styrelsens interesser/budskaber lokalt og overfor projekter

Om dig

Din baggrund er formentlig en kandidatgrad inden for revision og/eller digitalisering eller på den samfundsvidenskabelige side med lignende kompetencer. Du kan være cand. oecon., cand.merc.aud./jur. mv.. Du kan også have en bachelor, HD i regnskab, it eller lignende.

Konkrete erfaringer med strukturfondsforvaltning vil være et plus, men er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har den rette styrke inden for udvikling og/eller brug af IT i administration.

Derudover forventer vi, at du er ansvarlig, struktureret og klar til lange, vedholdende træk - og så er du god til at formidle, herunder formulere dig kort og præcist, både i skrift og tale.

Du får en bred berøringsflade, og du skal derfor være udadvendt og have humoristisk sans. Derudover er du fleksibel og god til at samarbejde.

Om os

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har 500 medarbejdere. Medarbejderne er fordelt på tre forskellige afdelinger rundt om i landet. Denne stilling er placeret i vores lyse og velbeliggende lokaler i Silkeborg, 10 min. på cykel fra stationen. Godt, gratis parkeringsområde ved døren.

Virksomhederne skaber vækst og de arbejdspladser, der er fundamentet for vores velfærd i fremtiden. I Erhvervsstyrelsen gør vi det nemmere og mere attraktivt at starte og drive virksomhed i Danmark. Vi bidrager til at skabe Europas bedste vækstvilkår gennem effektiv regulering, gode digitale løsninger, god adgang til erhvervsdata, moderne kommunikationsteknologier og internationalt samarbejde. Målet er højere vækst - gennem mindre bøvl, effektiv kontrol og bedre service.

Vi har et godt arbejdsfællesskab og tilbyder faglig og personlig udvikling for den rette.

Læs mere om Center for Regional Udvikling på www.regionalt.dk og om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.

Om ansættelsen

Ansættelse sker som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Der er tale om en fast fuldtidsstilling, som ønskes besat snarest muligt.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Lone Rosen (administration/sagsbehandling) på tlf. +45 35 29 17 57 eller chefkonsulent Ebbe Poulsen (økonomi/IT) på tlf. +45 35 29 17 54. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Helle Mørk Guldborg på telefon +45 91 33 70 37.

Interesseret?

Lyder det som noget for dig? Så klik på ”Søg stilling”-knappen nederst i annoncen eller via ansøgningsmodulet på https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest fredag den 31. marts 2017 kl. 12.

Vi forventer at afholde samtaler i første halvdel af april.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge.


Ansøgningsfrist d. 31.12.2017

Fuldtidsjob
Midtjylland
IT
Jura
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
IT - Software
Internet & Multimedia
Politik & Samfund


Opslag oprettet d. 16.03.2017, sidst opdateret d. 16.03.2017




Erhvervsstyrelsen - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Om os
NaturErhvervstyrelsen arbejder for at skabe de bedste rammer for vækst i fødevareerhvervene og samtidig sikre en forsvarlig forvaltning af naturen.

Placering
Nyropsgade 30
1780 København V
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
http://naturerhverv.dk

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


Henvendelse om disse siders indhold: AU job- og projektbank

Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)