Studentermedhjælper til Online Kundeservice

BoligPortal.dk ApS

Vil du være en af del af et ambitiøst kundeserviceteam med stort ansvar og tæt sparring med dygtige, engagerede kolleger?

Om jobbet

Hos BoligPortal vægter vi kundeservice højt i den samlede servicepakke til kunderne, så højt at vi stiller op i konkurrencen om at blive Danmarks bedste Kundeservice. Vi møder vores kunder med et smil – i telefonen, på mail, chat og på sociale medier – og vi lægger et stort arbejde i at sikre det rette indhold på www.boligportal.dk samt den rette rådgivning ud fra kundernes individuelle behov.

Et studiejob i vores kundeservice indebærer en afvekslende arbejdsdag med stor kundekontakt i både tale og skrift, administrative opgaver som del af vores kvalitetssikring samt, i mindre grad, forefaldende opgaver som hjælp i organisationen og inddragelse i virksomhedens igangværende projekter.

Som studerende vil du indgå på lige fod med dine øvrige kolleger i teamet og organisationen, og vi forventer derfor at du tager medansvar for den daglige arbejdsindsats samt bringer din unikke viden fra dit studie og din baggrund i spil i konteksten af vores service og løbende udvikling til kunderne.

Kundeservice-teamet består af 4 fuldtidsmedarbejdere og ca. 10 studerende. De studerende supplerer dels kollegerne i dagstimerne, dels arbejder de selvstændigt på hverdagsaftener og i weekenden, så vi sikrer en stabil bemanding og hurtig assistance til vores kunder.

Om dig

Vi søger to-tre studerende på videregående uddannelse, med min. 1½ år tilbage af studiet, som ønsker at arbejde 2 hele dage om ugen (vagter på 6-8 timers varighed, de første måneder primært i dagstimerne, herefter også som selvstændige aften- og weekendvagter). Det er derfor et krav at du har min. 1 undervisningsfri dag om ugen, gerne flere. Vi forventer desuden at du:

  • Er empatisk og kundeorienteret
  • Er lyttende og lærenem
  • Er ansvarsfuld over for dine kolleger og en engageret teamplayer
  • Arbejder struktureret og effektivt med et skarpt øje for detaljer
  • Er initiativrig og nysgerrig med et naturlig drive
  • Kan bevare overblikket i en dynamisk hverdag

Om os

Hos BoligPortal vil du få engagerede kolleger, som både brænder for hver vores fagområde og for virksomhedens fælles mål. Vi har et inspirerende fagligt miljø, hvor tværfagligt samarbejde og intern vidensdeling er en selvfølge. Vi stiller høje krav til os selv og hinanden og ser det som et fælles ansvar, at opgaver bliver løst på bedst mulig måde. Kulturen bærer præg af en uformel omgangstone samt rammer frem for regler. Vi har et godt sammenhold, der bunder i gensidig respekt og fleksibilitet.

Ansøgning og spørgsmål

Er du vores nye kollega, så send din motiverede ansøgning samt cv og evt. reference/udtalelse til supportchef Malou Lassen senest d. 9. april, men gerne hurtigst muligt. Vi gennemgår løbende ansøgninger og fjerner opslaget, når vi har fundet de rette kandidater. Tiltrædelse ca. 1. maj 2017. Du er meget velkommen til at tage kontakt, hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, på telefon 70208082.


Ansøgningsfrist d. 09.04.2017

Studiejob
Østjylland
Administration
Humaniora
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Rådgivning & Support


Opslag oprettet d. 15.03.2017, sidst opdateret d. 15.03.2017




BoligPortal.dk ApS - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Branche

IT & Tele

Vær med til at gøre verden mindre!

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


Henvendelse om disse siders indhold: AU job- og projektbank

Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)