CBRE søger studentermedhjælper til vores kontor i Århus

CBRE

CBRE Danmark A/S hører under CBRE Group Inc. med hovedkontor i Los Angeles. Virksomheden er noteret på New York Stock Exchange og er et Fortune 500 selskab. CBRE er verdens største erhvervsejendomsrådgiver og repræsenteret med over 400 kontorer i 60 lande med mere end 70.000 medarbejdere. CBRE Danmark har kontor i København og Aarhus og vi yder professional rådgivning inden for salg, køb, udlejning, vurdering, rådgivning og administration af fast ejendom. CBRE Danmark indgår i CBRE`s globale ambition om at skulle vækste betragteligt i de kommende år.

CBRE tilbyder

  • Et lærerigt studiejob med gode muligheder for faglig udvikling
  • Følelsen af at arbejde i en global kontekst, men med fokus på danske erhvervsejendomme
  • Et miljø med en blanding af unge ambitiøse medarbejdere og branchens mest erfarne medarbejdere
  • Et opgavefelt med stor variation, hvilket medfører afvekslende arbejdsopgaver
  • Fleksible arbejdstider der tilpasses studie og arbejdsspidsbelastning, ca. 12-15 timer ugentligt
  • En uformel omgangstone med højt til loftet
  • Attraktiv løn og personalegoder

Jobbet på kontoret i Århus - Analyseopgaver

Kontoret i Aarhus består af et team på 8 medarbejdere, som alle beskæftiger sig med forskellige mæglerrelaterede opgaver inden for fast ejendom. Kontoret yder primært rådgivning vedrørende salg, udlejning og vurdering af erhvervsejendomme. Der vil både være opgaver, som skal udføres selvstændigt og opgaver, der skal udføres i samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere.

Du skal endvidere samarbejde med vores kollegaer i Researchafdelingen i København, ligesom du også kommer til at indgå i konkrete projektrelaterede opgaver med kollegaer fra forskellige afdelinger på vores kontor i København, herunder bl.a. vores marketingsafdeling og Capital Markets.

Som studentermedhjælper på kontoret i Aarhus vil arbejdsopgaverne bl.a. være:

  • Indhente, behandle og strukturere oplysninger om ejendomsinvestorer, investeringsejendomme og lejemål med henblik på at tilvejebringe datagrundlag til salgsfremstød og lignende.
  • Hjælpe med at udarbejde markedsanalyser, statistikker og nøgletal inden for området med fast ejendom
  • Udbygge og videreudvikle databaser med relevant markedsdata.
  • Indsamle data og hjælpe med at lave analyser på økonomiske nøgletal.
  • Assistere i forberedelsen af projekt- og kundepræsentationer, herunder udarbejde materiale til brug for præsentationer af salgs- og udlejningsemner mv.
  • Bistå med at gennemføre direct mail kampagner, e-mailfletning med lejemål, salgsemner mv. til lejere, investorer og lignende.
  • Indtaste og ajourføre kundedata og relevante markedsinformationer i CRM-system.
  • Almindeligt forefaldende arbejde på et mæglerkontor.

Forventninger til kandidaten

  • Vi forestiller os, at du har ca. 2 år tilbage på din cand.merc eller på en tilsvarende universitetsuddannelse.
  • Du har en naturlig interesse og gode evner inden for indsamling, strukturering og bearbejdning af markedsdata
  • Du har erfaring med relevante it-værktøjer, herunder Excel, samt grafisk opsætning og præsentation af markedsdata.
  • Vi lægger vægt på, at du arbejder grundigt og systematisk på et højt fagligt niveau, og at du er engageret og initiativrig.
  • Kendskab til erhvervsejendomsmarkedet er en fordel, men ingen betingelse.

Søg nu

Hvis du ønsker at søge jobbet som studentermedhjælper hos CBRE, skal du sende dit CV, en motiveret ansøgning til HR Direktør Malene Stampe på . Eventuelle spørgsmål angående stillingen kan rettes til afdelingschef i Aarhus Morten Nøhr på eller +45 70 22 96 02. Vi forventer at afholde samtaler i uge 14.


Ansøgningsfrist d. 31.03.2017

Studiejob
Østjylland
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
Data & analyse
IT - Software


Opslag oprettet d. 14.03.2017, sidst opdateret d. 14.03.2017




CBRE - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Frederiksgade 1
8000 Aarhus
Branche

Advokat & Revision

Advokat & Revision rummer udelukkende advokat og revisionsfirmaer. Der er mange hundrede små og store firmaer i branchen.

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


Henvendelse om disse siders indhold: AU job- og projektbank

Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)