Brænder du for medier og marketing?

IUM

IUM Aarhus søger en målrettet og ambitiøs praktikant, der brænder for medier og marketing, og som har lyst til at arbejde 4-6 måneder på et innovativt og strategisk dansk mediebureau i efterårssemesteret 2017.

Det tilbyder vi

Vi oplever pt. en fantastisk vækst, hvorfor vi fornyligt er rykket ind i nye lokaler på Dokk1 i Aarhus. Her får du din daglige gang med 17 gode kollegaer og yderligere 110 kollegaer på kontoret i KBH. IUM er en del af den internationale bureaugruppe IPG Mediabrands, som har kontorer i 130 lande og tæller 8.500 medarbejdere på verdensplan. Du kan læse mere om os, og det arbejde vi udfører her: http://ium.dk/about/ eller her: http://www.ipgmediabrands.com/about-us/

Vi tilbyder en dynamisk og uformel arbejdsplads, hvor frihed og ansvar går hånd i hånd. Hos IUM får du det ansvar, du er villig til at tage og kan bære, og vi vil så vidt muligt skræddersy stillingen til dine kompetencer og interesseområder. For den rette kandidat vil der være rige muligheder for personlig og faglig udvikling og i løbet af praktikperioden vil der blive stillet midler til rådighed, du kan benytte til at deltage i et eller flere seminarer, besøge hos vores UK kontor, udarbejde et relevant studie- eller analyseprojekt, eller anden udfordring, som interesserer dig, styrker din faglige profil og har relevans til mediebranchen. Hvad det præcis skal gå ud på, finder vi ud af sammen med dig.

Det bedste fra to verdener

Det er vigtigt for os, at du får størst muligt udbytte af din praktikperiode, hvorfor du som praktikant hos IUM i Aarhus, vil assistere både Client Service og den digitale afdeling. Det sikrer dig en bred kontaktflade, hvor du får mulighed for at arbejde på tværs af discipliner som strategisk markedsføring, medieplanlægning og analyse. Dine opgaver bliver mange og inkluderer bl.a. sociale medier, præsentationer og kampagnerapportering for nogle af landets stærkeste brands og virksomheder. Som praktikant kommer du til at arbejde med erfarne eksperter, som vil stå for din introduktion til branchen og oplæringen i diverse værktøjer.

Vi kan love dig, at det bliver spændende, udfordrende, og aldrig kedeligt. Vi forventer noget af vores praktikanter, men vi vil altid sørge for, at du er klædt ordentligt på til forestående opgaver.

Det leder vi efter

Vi forestiller os, at du:

  • Læser på en videregående uddannelse på kandidatniveau eller på 5. semester of din bachelor i f.eks. Marketing, Virksomhedskommunikation eller Medievidenskab.
  • Er talstærk og har stor interesse for kommunikation og markedsføring.
  • Har kendskab til Excel og PowerPoint.
  • Har stort engagement og gåpåmod, når det gælder nye opgaver.
  • Er omhyggelig og struktureret.
  • Har overblik og sætter en ære i at overholde deadlines.

Sådan søger du stillingen

Matcher du ovenstående, så send din ansøgning (+CV) til . Har du spørgsmål til stillingen, så ring gerne til Strategisk Planner, Nina Kvindal på tlf.: 21 81 92 49. Send din ansøgning så hurtigt som muligt, da vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!


Løbende ansøgningsfrist

Praktikplads
Østjylland
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Data & analyse
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame


Opslag oprettet d. 06.03.2017, sidst opdateret d. 14.03.2017




IUM - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Skt. Petris Passage 5
1100 Kbh K
Branche

Kultur, Medier & Underholdning

En hip branche, mange vil give deres højre arm for at komme ind i.

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


Henvendelse om disse siders indhold: AU job- og projektbank

Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)