flere søgemuligheder

Bliv risk og compliance-medarbejder i Quality Improvement

  PWC
  Fuldtidsjob
  Storkøbenhavn, Øresundregionen

Skab værdi for dine kunder og kolleger. Og ikke mindst dig selv.

Bliv en del af Quality Improvement-teamet i Advisory, PwC
Vi ønsker at styrke vores Quality Improvement-team med en dygtig og ambitiøs kollega, der har interesse for og erfaring med risk management og compliance, er uddannet cand.merc.(jur.) eller anden relevant uddannelse og ønsker at være en del af et stærkt team.

Quality Improvement er en servicefunktion i Advisory, der bl.a. yder support og assisterer med efterlevelse af interne regler og retningslinjer og interne risk management-procedurer, -systemer og -hjælpeværktøjer. Herudover har Quality Improvement til opgave at højne kvaliteten af alle typer af skriftlige dokumenter – indholdsmæssigt, layoutmæssigt og sprogligt − samt at assistere ved projektarbejde og varetage en række administrative opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil være alsidige og vil bl.a. omfatte assistance i relation til følgende: interne hvidvaskprocedurer, kunde- og opgavegodkendelsesprocedurer, kunde- og joboprettelser, aftalebreve, interne kundedatabaser, risk management-systemer og -hjælpeværktøjer samt opfølgning på risk management-dokumentation i vores interne arkiveringssystem. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med en kollega med tilsvarende arbejdsopgaver, som vil hjælpe dig godt i gang med arbejdet, og som vil være din sparringspartner i hverdagen.

Vores krav er lige så store som dine
Din indstilling og dine ambitioner er afgørende for din succes i PwC; vigtigst af alt er dog, at du ønsker at skabe værdi for dine kunder og kolleger.

Vi forventer, at du

  • er uddannet cand.merc.(jur.) eller anden relevant uddannelse
  • er god til at kommunikere såvel skriftligt som mundtligt på dansk og engelsk
  • har erfaring inden for risk management og compliance
  • har flair for at sætte dig ind i brugen af nye systemer
  • er ansvarsbevidst, fleksibel og serviceminded
  • er naturligt nysgerrig, proaktiv og villig til at lære nyt.

Hos PwC får du en hverdag, som er præget af kompetente og nysgerrige kolleger, der arbejder for interessante, krævende og innovative kunder, der stiller store krav til kvalitet. Vi går op i at skabe en arbejdsplads, der er stimulerende for vores medarbejdere – både på et fagligt og personligt plan med rigtig gode karrieremuligheder.

I Quality Improvement bliver du en del af et team, der består af otte kompetente kolleger med forskellig baggrund og kompetencer, der hjælper og supplerer hinanden. Herudover får du i det daglige kontakt til kolleger i hele Advisory.

Er du PwC?
PwC er stedet, hvor de største talenter møder erhvervslivets beslutningstagere. Vores tre forretningsområder er revision, skat og rådgivning, og vi har en unik markedsposition. I Danmark får du 1.919 kolleger, der kombinerer deres store faglighed med en stærk evne til at bygge relationer, skabe værdi og levere kvalitet. Vi er ambitiøse, stiller store krav og arbejder sammen for hele tiden at blive skarpere. Med flere end 223.000 kolleger i 157 lande har du aldrig langt til viden og udvikling. Succes skaber vi sammen. Er du PwC?

Sådan ansøger du
Du kan søge stillingen via linket nederst på siden, hvor du kan uploade din ansøgning, cv, karakterer samt andre relevante dokumenter.

Region: Region Hovedstaden
Jobtype: Fast
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Dag
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Tiltrædelse: snarest muligt
Arbejdssted: Hellerup
Hjemmeside: http://www.pwc.dk/karriere

Yderligere oplysninger fås hos:

Betina Gulman
Telefon: +45 2484 3299


Opslagstype

Fuldtidsjob

Geografi

Storkøbenhavn
Øresundregionen

Uddannelse

Økonomi & Revision
Samfundsvidenskab

Arbejdsområde

Økonomi & Forvaltning

Fejlmeld opslaget

Virksomheden på sociale medier

Twitter


 

YouTube


 
Henvendelse om disse siders indhold: AU job- og projektbank

AU job- og projektbank
Christians Brygge 28
1559 København V

CVR-nr: 20212977

E-mail: redaktion
Tlf: 3838 1010

©— Henvendelser til webredaktør

Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)