Vi søger to Machine Learning Engineers til avanceret analyse og Big Data

SKAT

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Er du softwareudvikler – interesseret i machine learning, og vil du være med til at bygge fremtidens data- og analysebaserede skattevæsen?

Er du vores nye machine learning engineer, og vil du være med til at styrke vores kontor for avanceret analyse og modeludvikling?

I kontoret Dataanalyse under afdelingen Teknologi, Data og Sikkerhed (TDS) vil du bl.a. få ansvaret for yderligere at højne kontorets kompetencer indenfor softwareudviklingsteknikker, Continuous Delivery, TDD og idriftsætte Machine Learning modeller i eks. R og på sigt Python. Du har god kommunikation til både afdelingens analytikere og vores application managers (operations), som du vil have et meget tæt samarbejde med, når modellerne skal produktionslægges.

Avancerede analyseløsninger i en datadrevet organisation
Afdelingen Teknologi, Data og Sikkerhed (TDS) spiller en central rolle i den strategiske udvikling af vores nye skattevæsen. TDS leverer løsninger til forretningsenhederne i SKAT herunder ex. Kundeservice, Indsats, Inddrivelse, Told mf, og er samtidig i gang med at opbygge SKATs nye Databank. I SKAT arbejder vi allerede med fremtiden indenfor Big Data. Du kommer til at spille en aktiv rolle i at fremtidssikre skattevæsenet som en data- og analysedrevet virksomhed og samtidig hjælpe med styrke kontorets analytiske muskler yderligere.

Som Machine Learning Engineer i Dataanalyse får du ansvar for at:

• videreudvikle vores continuous delivery setup (Jenkins) som pt. kører med R til at kunne håndtere eks. Python og automatisk gentræning af modeller.

• bidrage til udvikling og produktionssætning af vores machine learning modeller.

• i samarbejde med analytikere færdigudvikle og idriftsætte machine learning modeller.

• sikre dokumentation, metode og redskaber til standardisering på området.

• uddanne vores Data Scientists i ovenstående.

Machine learning engineer med drive
Du har en relevant softwareudviklingsmæssig baggrund eks. datamatiker, datalog eller softwareingeniør. Vi søger både nyuddannede og erfarne medarbejdere. Du har en meget struktureret og forudsigelig tilgang til dit arbejde, når du udvikler, og er vant til at dokumentere og informere fx i issuetracker, versionskontrol etc.

Det vil være en fordel, hvis dine faglige kvalifikationer omfatter:

• softwareudviklingsprincipper og metoder

• erfaren bruger af versionskontrol (Git), Continuous Delivery og automatiseret test.

• gerne erfaring med Machine Learning – men hvis ikke så lærer vi dig op.

Du sætter en ære i at samarbejde på tværs og sikre den fornødne koordinering og vidensdeling i de teams, du indgår i. Du skaber relationer med udgangspunkt i faglighed og ræsonnement. Du skal være robust og kunne holde hovedet koldt i pressede situationer.

Om Teknologi, Data og Sikkerhed – din afdeling
Stillingen er placeret i kontoret ”Dataanalyse” – i afdelingen TDS i forretningsområdet It og Data. Vi udvikler og drifter avancerede analysemodeller i SKAT. Vi er i alt ca. 120 medarbejdere i TDS og 20 medarbejdere i Dataanalyse.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale senest 14. juli 2017. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål inden da, så ring til din kommende leder - kontorchef Laurits Søgaard Nielsen på 72 37 82 84.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø.

SKAT vil som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, som får ansvar for hver sin kerneopgave. Du kan læse mere herom på www.fra1til7.dk.

Vi gør opmærksom på at stillingen fremadrettet vil høre under Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som fortsat vil være bosat i København.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Ansøgningsfrist d. 14.07.2017

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
IT
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Data & analyse
IT - Software
Rådgivning & Support
Teknik


Opslag oprettet d. 17.06.2017, sidst opdateret d. 17.06.2017




SKAT - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


SKAT
SKAT
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Hele Danmark. Hovedkontor i København.
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Logo: SKAT
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Digital Designer i SKAT
Digital Designer i SKAT
Rie Scheuermann Christensen laver lige præcis det, hun gerne vil. Som Digital Designer i SKAT er hun brugerens advokat, når der skal udvikles digitale løsninger.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
www.linkedIn.com/company/skat

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.skat.dk/job

SKAT i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.au.dk/job/1022023/
Henvendelse om disse siders indhold: AU job- og projektbank

Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT