Proceskonsulenter til avanceret analyse og Big Data

SKAT

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Kan du afdække processer, facilitere og lede forandringsprocesser ift. både udvikling og ibrugtagning af machine learning modeller?

Vil du være med til at styrke forretningsforståelsen i vores kontor for avanceret analyse og modeludvikling, og samtidig facilitere ibrugtagningen og udbredelsen af machine learning modeller i forretningen i Skatteministeriets styrelser? Så er du vores nye proceskonsulent.

I kontoret Dataanalyse under afdelingen Teknologi, Data og Sikkerhed (TDS) vil du få ansvaret for at sikre, at vores analytiske produkter ibrugtages korrekt og med størst effekt. Dette sker fx gennem facilitering af forandringsprocesser, workshops mv. med både afdelingens analytikere og slutbrugerne i forretningen i Skatteministeriets styrelser.

Avancerede analyseløsninger i en datadrevet organisation
Afdelingen Teknologi, Data og Sikkerhed (TDS) spiller en central rolle i den strategiske udvikling af vores nye skattevæsen. TDS leverer løsninger til forretningsenhederne i SKAT herunder fx. Kundeservice, Indsats, Inddrivelse, Told mf, og er samtidig i gang med at opbygge SKATs nye databank. I SKAT arbejder vi allerede med fremtiden indenfor Big Data. Du kommer til at spille en aktiv rolle i at fremtidssikre skattevæsenet som en data- og analysedrevet virksomhed og samtidig hjælpe med styrke kontorets evne til at forstå og understøtte forretningen med gode analytiske værktøjer.

Som proceskonsulent får du ansvar for at:

• udvikle kontorets metode til udvikling og implementering af machine learning modeller

• i samarbejde med forretningen at afdække, hvordan vores arbejde bedst hjælper dem

• facilitere produktionssætning af machine learning modeller ved eks. undervisning, workshops etc.

• sikre dokumentation, metode og redskaber til standardisering på området.

Proceskonsulent med drive
Du har en relevant baggrund – fx erhvervspsykologi eller økonomi – og du trives med at arbejde i en organisation med mange og komplekse processer.

Det vil være en fordel, hvis dine faglige kvalifikationer omfatter:

• metoder til intervention, forandringsledelse og forandringsdynamikker.

• en struktureret og metodisk tilgang til ledelse af forandringsprocesser.

• projektledelsesgener og meget gode kommunikationsevner.

Du sætter en ære i at samarbejde på tværs og sikre den fornødne koordinering og vidensdeling i de teams, du indgår i. Du kan skabe relationer med udgangspunkt i faglighed og ræsonnement. Samtidig skal du være robust og kunne holde hovedet koldt i pressede situationer.

Om Teknologi, Data og Sikkerhed – din afdeling
Stillingen er placeret i kontoret ”Dataanalyse” i afdelingen TDS i forretningsområdet IT & Data. Dataanalyse er SKATs Center of Excellence på området for machine learning og avanceret analyse, og vi er pt. 20 gode og stærkt faglige kollegaer, som vil tage godt imod dig.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale senest 1. juli 2017. Samtaler afholdes løbende. Har du spørgsmål inden da, så ring til din kommende leder - kontorchef Laurits Søgaard Nielsen på 72 37 82 84.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø. Du skal forvente en vis rejseaktivitet til både Fyn og Jylland i forbindelse med dit arbejde.

SKAT vil som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, som får ansvar for hver sin kerneopgave. Du kan læse mere herom på www.fra1til7.dk.

Vi gør opmærksom på at stillingen fremadrettet vil høre under Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som fortsat vil være bosat i København.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Ansøgningsfrist d. 01.07.2017

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Ledelse & Planlægning
Rådgivning & Support
Økonomi & Forvaltning


Opslag oprettet d. 15.06.2017, sidst opdateret d. 15.06.2017




SKAT - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


SKAT
SKAT
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Hele Danmark. Hovedkontor i København.
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Logo: SKAT
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Digital Designer i SKAT
Digital Designer i SKAT
Rie Scheuermann Christensen laver lige præcis det, hun gerne vil. Som Digital Designer i SKAT er hun brugerens advokat, når der skal udvikles digitale løsninger.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
www.linkedIn.com/company/skat

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.skat.dk/job

SKAT i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.au.dk/job/1021241/
Henvendelse om disse siders indhold: AU job- og projektbank

Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT