Sommerskoleakademi for jura- og erhvervsjurastuderende

Kammeradvokaten

Event
Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Er dit mål at blive en skarp juridisk forhandler? Eller ser du dig selv i retten, hvor du med ildhu og gejst procederer for en dommer? På Kammeradvokatens Sommerakademi kan du udleve disse roller - og mere til.

Kammeradvokatens Sommerakademi er en tilbagevendende workcamp, der siden 2007 har givet ambitiøse studerende et indblik i arbejdet hos Kammeradvokaten. Hos os arbejder advokater og erhvervsjurister side om side. Derfor opfordrer vi både jura- og erhvervsjurastuderende til at ansøge.

Prøv rollen som forhandler og procedør

I løbet af fire intensive dage skal du sammen med et team af andre studerende løse cases, hvor I får mulighed for både at afprøve rollen som forhandler samt deltage i en fiktiv retssag, hvor der skal procederes foran rigtige dommere. Ved at bringe teamets forskellige kompetencer og baggrunde i spil, vil I komme sikkert i mål.

Du vil undervejs blive vejledt af vores erfarne jurister, som vil udfordre dig på din faglighed og dine evner til at udfylde rollen som erhvervsjuridisk rådgiver eller advokat. Undervejs er der oplæg ved virksomhedens partnere om emner, der har relevans for løsningen af casene. Vi har stort fokus på involvering og networking med spændende aktiviteter og sociale aften-arrangementer i løbet af de fire dage. Du kommer ikke til at kede dig, hverken fagligt eller socialt.

Drømmer du om en karriere inden for advokatbranchen?

Sommerakademiet er din mulighed for at opnå indsigt i arbejdet som advokat eller erhvervsjuridisk fuldmægtig, før du selv skal vælge karrierevej. Vores sommerakademi er målrettet dig, som overvejer, om en karriere inden for advokatbranchen er noget for dig.

Skal du være med?

Sommerakademiet afholdes den 21.-24. august 2017 i Kammeradvokatens lokaler, Vester Farimagsgade 23, 1606 København V. Tæt ved Vesterport Station og Københavns Hovedbanegård.

Deltagelse i sommerakademiet er gratis, og vi sørger for overnatning til alle deltagere under hele sommerakademiet.

Har du mod på at løfte blikket fra bøgerne og prøve juraen af i praksis? Så send din ansøgning inkl. cv og karakterudskrift senest den 25. juni 2017.

Udtalelser fra deltagere

"Kammeradvokatens sommerskole [læs: Sommerakademi] har mindet mig om, hvorfor det er, jeg læser jura."

”Kammeradvokatens sommerskole [læs: Sommerakademi] er en super god mulighed for at opleve og afprøve rollen som erhvervsjurist i et advokatkontor i praksis.”

"Såvel fagligt og socialt er nogle meget udbytterige dage, der varmt kan anbefales til medstuderende fra hele landet."

”Kammeradvokatens sommerskole [læs: Sommerakademi] er tilrettelagt ned til mindste detalje med et imponerende engagement fra de ansatte. Man kan ikke andet end at blive revet med.”

Kontakt

Kontakt HR-konsulent Christine Quitzau på , hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Ansøg senest i dag (25.06.2017)

Event
Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Jura
Jura


Opslag oprettet d. 13.06.2017, sidst opdateret d. 13.06.2017




Kammeradvokaten - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Kammeradvokaten
Kammeradvokaten
Vi er et privat advokatfirma og skræddersyer løsninger til vores kunder inden for stort set alle juridiske rådgivningsområder og faciliterer juridiske processer fra start til slut.

Placering
/Advokatfirmaet Poul Schmith, Vester Farimagsgade 23
1606 København V
Vi har også kontor i Aarhus:
Åboulevarden 49, 1.
8000 Aarhus C
Branche

Advokat & Revision

Advokat & Revision rummer udelukkende advokat og revisionsfirmaer. Der er mange hundrede små og store firmaer i branchen.

Logo: Kammeradvokaten
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
http://kammeradvokaten.dk/nyheder/

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
http://kammeradvokaten.dk/karriere/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.kammeradvokaten.dk

Kammeradvokaten i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.au.dk/job/1019867/
Henvendelse om disse siders indhold: AU job- og projektbank

Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT